Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Coutinho udelukker Anfield-tilbagevenden: Jeg er på en ny rejse nu

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.02.2020 Kl. 08:15
Philippe Coutinho har ingen planer om at vende tilbage til Liverpool, selvom rygterne fortsat florerer.

Det virker til, at en del Liverpool-tilhængere faktisk ville byde Philippe Coutinho velkommen tilbage til Anfield.

Det er måske derfor, at der relativt ofte opstår nye historier om, at den brasilianske playmaker kan være på vej tilbage til klubben.  Der er læsere i det.

Men nu udelukker Coutinho, der forlod klubben i et skifte værd £142 millioner i 2018, at han skulle vende tilbage.

– Jeg ser mig ikke tilbage. Jeg tog en anden vej, og nu er jeg på en anden rejse, fortæller brasilianeren i et interview med Sports Illustrated.

– Jeg fokuserer ligesom Liverpool på at opnå mine drømme. Jeg er tilfreds med mit valg i fortiden, og jeg kan kun se fremad.

Coutinho er til gengæld glad for at se sin forhenværende klub være så succesfulde.

– Liverpool er flyvende, og det overrasker mig ikke. Jeg er så glad på deres vegne, for jeg har mange venner der, så jeg er bare glad, og det er det hele, siger playmakeren, der denne sæson er udlejet til Bayern München.

 

Annonce