Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte vil have mere respekt

Af Morten Bruun Jørgensen
18.12.2017 Kl. 10:05
Antonio Conte vil have respekt for de præstationer, han opnåede med Chelsea i sidste sæson.

I sidste sæson havde Antonio Conte stor succes i sin første sæson som manager for Chelsea. Den tidligere Juventus-træner førte the Blues til det engelske mesterskab, og de havnede endvidere i FA Cup-finalen, hvor Arsenal dog viste sig for stærke.

Siden da er den italienske manager blevet rygtet væk fra Chelsea, og der opstår hele tiden nye rygter, og det bryder Conte sig ikke om. I stedet ser han hellere, at han får mere respekt for de ting, som han har opnået med Chelsea.

– Hver dag er der spekulationer omkring min fremtid. Det er ikke rigtigt, fordi jeg synes, at jeg fortjener en smule respekt for det, jeg gjorde i sidste sæson og for det, jeg gør i denne sæson. At læse hver uge ”Næste sæson vil klubben kontakte denne eller denne træner” er for mig ikke et problem Men det kan skabe problemer hos spillerne, fordi spillerne tror, at vi falder fra hinanden, siger Conte ifølge the Telegraph.

– Jeg har endnu et år tilbage af min kontrakt, så i dette øjeblik er min fulde fokus på at forbedre spillerne, holdet og klubben. Hvis du forstår dig en smule på fodbold, vil du vide, at der er et tidspunkt, hvor du skal have stor tålmodighed for at se, at nogen arbejder rigtig godt.

Conte hentyder endvidere til, at han er ved at foretage et generationsskifte i Chelsea.

– I sidste sæson gjorde vi et fantastisk stykke arbejde, som vi fortsætter på i denne sæson. Vi forsøger at ændre gennemsnitsalderen på vores hold. Jeg synes, at det er meget vigtigt for en klub som Chelsea at gøre dette, hvis man vil skabe en ny base og møde fremtiden med selvtillid.

 

Annonce