Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte: Manchester City må ikke få lov til at købe van Dijk

Af Pelle Rigtrup
18.12.2017 Kl. 12:36
Antonio Conte frygter, at Manchester City ender med at vinde kampen om Virgil van Dijk.

Virgil van Dijk var i sommer tæt på at forlade Southampton, men selvom der var stor interesse fra flere storklubber, endte han med at blive på St. Mary's. 

Hollænderen har dog ikke lagt skjul på, at han gerne vil videre fra Saints, og et skifte i det kommende transfervindue er da heller ikke helt usandsynligt. 

Chelsea var blandt bejlerne til van Dijk i løbet af sommeren, men klubbens manager, Antonio Conte, ønsker ikke at kommentere på, om the Blues igen vil prøve at lokke ham væk i januar. 

Italieneren understreger dog, at alle de interesserede klubber må gøre alt, hvad de kan, for at han ikke havner i Manchester City, der også har haft følerne ude efter ham: 

– Alle hold, alle klubber må være meget opmærksomme på situationen. Hvis en klub som Manchester City snupper alle bedste spillere, bliver det meget svært for os andre at konkurrere. Ikke kun i England, men i Europa, siger han ifølge London Evening Standard.

Manchester City har været suveræne i denne sæson, men Pep Guardiola har alligevel åbnet op for, at man gerne vil forstærke defensiven i det kommende transfervindue, og her har Virgil van Dijk været nævnt som et godt bud på en ny spiller. 

Annonce