Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Clyne: Derfor valgte jeg Bournemouth over Cardiff

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
07.01.2019 Kl. 09:21
Liverpools udlånte spiller fortæller til Sky Sports, hvorfor han valgte Bournemouth frem for Cardiff.

Cardiff-træner Neil Warnock var ved at gå ud at sit gode skind, da Nathaniel Clyne valgte at skifte til Bournemouth i stedet for Cardiff,  hvilket Warnock blandt andet kaldte en skændsel.

Warnock følte, at han var blevet lovet Clyne, men højrebacken endte som bekendt med at trække i The Cherries-trøjen i stedet.

Hvorfor valget faldt på Bournemouth, har Clyne nu fortalt mere om i et interview med Sky Sports.

– Jeg har kigget på, hvordan Bournemouth spillede, og det minder meget om min stil, siger Clyne, som også ser frem til at arbejde under Eddie Howe.

– Bournemouth har en god træner, og det er dét, der overtalte mig til at komme hertil.

Det kan måske næsten tolkes som endnu et slag i fjæset på Warnock, at Clyne foretrækker at arbejde sammen med Howe i stedet,  men Clyne understreger, at han allerhelst bare vil spille fast igen.

– Jeg har gået en hel sæson og en halv uden at spille fast, hvilket er uvant for mig.  Når du er rask og kan spille, men ikke bliver valgt, er det skuffende, og så foretrækker jeg at finde en klub, som giver mig muligheden for spilletid, siger Clyne, der har 18 måneder tilbage på sin kontrakt med Liverpool.  

 

Annonce