AFC BournemouthArsenal FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCHuddersfield TownLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSouthamptonStoke CitySwansea CityTottenham HotspurWatford FCWest Bromwich AlbionWest Ham United
06:12:2017 22:43
Citys super-stime stoppet i Ukraine

Manchester Citys stime af ubesejrede kampe sluttede, da de onsdag tabte til Shakhtar Donetsk i Ukraine.


Shakhtar Donetsk afsluttede onsdag aften Manchester Citys serie på 20 sejre i træk.
 
Den ukrainske fodboldklub vandt 2-1 i sidste runde af gruppe F i Champions League, og Shakhtar snupper dermed gruppens andenplads og en plads i ottendedelsfinalerne på bekostning af Napoli.
 
Italienerne tabte 1-2 ude til hollandske Feyenoord, der havde Nicolai Jørgensen i rollen som målscorer.
 
Manchester City havde med 15 point allerede vundet gruppen inden sidste runde.
 
Shakhtar Donetsk slutter med 12 point, mens Napoli og Feyenoord indtager de efterfølgende placeringer med henholdsvis seks og tre point.
 
Napoli må noget skuffende nøjes med at blive overført til Europa League som gruppetreer, mens Feyenoord er helt færdige i Europa.
 
Manchester Citys manager, Josep Guardiola, havde formentlig allerede øjnene rettet frem mod søndagens lokalderby mod Manchester United i Premier League.
 
Den spanske manager sparede flere bærende spillere mod Shakhtar Donetsk, der skulle tabe, hvis Napoli skulle have en chance for at komme videre.
 
Efter 26 minutter scorede Shakhtars Bernard et meget flot mål med en diagonalafslutning, og fem minutter senere kom hjemmeholdet på 2-0.
 
Ismaily blev sendt igennem, og efter et skidt forsøg på en indgriben fra City-målmand Ederson scorede Shakhtar-spilleren.
 
Kort før afslutningen på kampen fik City reduceret på et straffespark af Sergio Agüero.
 
I den anden kamp i gruppen bragte Piotr Zielinski Napoli foran allerede efter to minutter i udekampen mod Feyenoord, der dog endte med at vinde 2-1.
 
Efter lidt over en halv times spil headede Nicolai Jørgensen 1-1-udligningen i mål.
 
Det var den danske landsholdsspillers anden scoring i Champions League i denne sæson.
 
Feyenoord sikrede sejren kort før tid, da Jeremiah St. Juste scorede. På det tidspunkt var hjemmeholdet reduceret til ti spillere efter en udvisning af Tonny Vilhena.

SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED