Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City videre til CL-kvarfinale efter samlet 10-2 sejr over Schalke

Af Emil Eire Frerk Olsen
12.03.2019 Kl. 21:51
Tirsdag aften skulle Manchester City forsvare den 3-2 sejr over Schalke, som de havde med i bagagen fra den første kamp.

Manchester City har store europæiske ambitioner, og derfor var det et stort must, at man uden de store problemer skulle pasere forbi Schalke i ottendedelsfinalen, efter man i første kamp formåede at hive en 3-2 sejr med hjem.

Pep Guardiola ville dog ikke efterlade noget til tilfældighederne og startede derfor med den bedst mulige startopstilling med undtagelse af, at brasilianske Danilo erstattede Stones i midterforsvaret.

Underholdningen udeblev dog fra start af, hvor City ikke helt var på toppen – til gengæld stjal Schalkes 3000 højlydte fans showet med imponerende opbakning.

Der skulle dog kun lige akkurat passeres den første halve time, før der var optræk til et decideret stormvejr mod Schalkes mål.

Efter 35 minutter åbnede Agüero englænderens målkonto og blot otte minutter efter stod den 3-0 – Agüero og Sane scorede målene, og kampen var dermed afgjort.

I anden halvleg faldt tempoet en anelse igen, da motivationen for direkte at presse på for et ekstra mål ikke længere var til stede hos nogle af holdene.

Dog var City klart overlegne, hvilket allerede kom til udtryk otte minutter inde i anden halvleg. Sterling scorede på oplæg fra Sane, og legestuen var dermed begyndt.

Det skulle ende med at blive hele 5-0, 6-0 og 7-0 i henholdsvist det 71., 78. og 84. minut, da Bernardo Silva og indskifterne Phil Foden og Gabriel Jesus også ville være med i målfesten.

Det hele endte ved slutfløjtet med tenniscifrene 7-0 (10-2 samlet), og dermed må Manchester City i den grad siges at være spillet varme frem til Champions League-kvartfinalerne, som Manchester United, Juventus, Ajax, Tottenham og Porto også er sikre på at deltage i. 

Annonce