Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City-stjerne vender tilbage til sin gamle klub: Vil ikke juble

Af Emil Plovgaard
30.11.2021 Kl. 13:23
Når Aston Villa og Manchester City onsdag aften mødes, får hjemmepublikummet en gammel kending at se.
Jack Grealish skiftede i sommer Manchester City ud med sin barndomsklub Aston Villa, og det vakte stor opsigt i den engelske fodboldverden.
 
Aston Villa mistede sit bedste kort på hånden i Grealish, der for dem var altdominerende og kunne vende op og ned på kampene.
 
Selvom han fik knapt så pæne ord med på vejen, da han skiftede, så har han alligevel tænkt sig at vise respekt for sin gamle arbejdsgiver, skulle det blive til en scoring onsdag aften, når de to mandskaber mødes i Birmingham.
 
– Jeg ved, at nogle var utilfredse, da jeg forlod (Aston Villa, red.), og jeg kan godt forstå dem, men jeg gav alt for klubben i mine år der. Hvis jeg scorer, jubler jeg ikke, lyder det fra Grealish i et interview med The Telegraph.
 
Grealish har dog stadig kærlighed til overs for sin gamle klub.
 
– Når dagen er slut, er jeg stadig Jack Grealish fra Solihull, som elsker Villa. Det ændrer sig aldrig. Jeg har haft sæsonkort, siden jeg var fire år, og har været fan hele livet, siger den trofaste City-spiller.
 
– Du forstår ikke, hvor hårdt det var for mig at forlade klubben, siger Grealish videre.
 
Aston Villa og Manchester City mødes onsdag aften klokken 21.15. En kamp, der kan ses på TV3 Sport.
 
Jack Grealish har foreløbig spillet ni kampe for The Cityzens med et enkelt mål til følge.
Annonce