Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City-stjerne afslører selv: Jeg er blevet ramt af corona

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.01.2021 Kl. 13:58
Sergio Aguero skriver på sin Twitter-profil, at han har testet positiv for COVID-19.

Sergio Aguero har næsten været ude hele sæsonen med skader, og det ser ud til, at han nu må udsætte sit comeback yderligere. Den argentinske angriber bekræfter nemlig på sine sociale medier, at han er blevet smittet med COVID-19.

– Efter at have været i nærkontakt med en smittet, har jeg selvisoleret, og den seneste test, jeg tog, viste, at jeg var positiv for COVID-19. Jeg har haft nogle symptomer og har fulgt lægens anbefalinger for at komme mig. Pas på jer selv, allesammen, skriver Aguero på sin Twitter-profil.

Manchester City er en af klubberne, som har været hårdt ramt af flere smittetilfælde i truppen, men det så ud til, at det værste smitteudbrud lå bag dem. At Aguero er smittet må også ærgre Pep Guardiola.

Forleden udtalte City-træneren, at holdet havde brug for deres stjerneangriber, og for en ti dages tid siden udtalte Guardiola, at han regnede med at have Aguero tilbage cirka nu. Nu må han væbne sig med tålmodighed igen efter Agueros positive test.

Aguero har kun spillet 141 minutter i denne Premier League-sæson hidtil.

LÆS DAGENS RYGTEBØRS HER!

 

Annonce