Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City-profil: Sådan fik vi vendt sæsonen på hovedet

Af Morten Bruun Jørgensen
20.02.2021 Kl. 09:56
Rodri har afsløret, hvordan et holdmøde blev afgørende for at vende Manchester Citys sæson på hovedet.

Lige nu er Manchester City på sikker kurs mod et nyt mesterskab, men sådan så det ikke ud i starten af sæsonen, hvor holdet vaklede og smed dumme point.

Men et holdmøde gjorde underværker, og sidenhen har The Citizens med afstand været Englands bedste hold.

– I den første periode af sæsonen spillede vi hverken godt individuelt eller kollektivt, men det ændrede sig, da vi snakkede sammen om, hvordan vi kunne arbejde sammen. Vi havde et møde og snakkede med hinanden. Vi analyserede, hvad der skete, og hvordan holdet kunne blive bedre, fortæller Rodri til Sky Sports.

– Vi var alle enige om, at alle spillere kunne gøre lidt mere for holdet. Det føles som grunden til, at vi gør det så godt lige nu, hvor der er mange spillere, som præsterer på et utroligt niveau.

I slutningen af november var Manchester City helt nede som nummer 13, men nu har klubben vundet 17 kampe i træk og er ti point foran nummer to i Premier League.

Annonce