Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City-profil: Liverpool er det stærkeste hold jeg nogensinde har mødt

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.12.2019 Kl. 07:44
Rodri har aldrig haft en udfordrer magen til Liverpool.

Med en fortid i La Liga har Rodri tidligere stået ansigt til ansigt med både Real Madrid og FC Barcelona, men selv den to spanske giganter blegner i forhold til det nuværende Liverpool-mandskab.

Den spanske Manchester City-profil har i hvert fald aldrig mødt en mere udfordrende modstander end The Reds.

– På individuel basis kan jeg sige, at Liverpool er det bedste hold, jeg nogensinde har mødt, siger Rodri til Goal.

– De dominerer i begge ender af banen og er meget aggressive samtidigt med, at de dominerer linjerne. Det gør dem til et frygtindgydende hold.

De forsvarende engelske mestre er lige nu 14 points bag Liverpool, og selvom Jürgen Klopp & Co. endnu er ubesejret i Premier League denne sæson, så nægter Rodri dog at kaste håndklædet i ringen allerede.

– De er ekstremt gode, men alle kan slå alle, så vi kæmper til det sidste. Fokuserer vi for meget på Liverpool, gør vi noget forkert. Vi skal se på os selv og gøre, som Simeone gjorde i Atletico. Én kamp af gangen, siger Rodri.

 

Annonce