City kan hente De Bruyne-afløser i Forest
Manchester City skulle følge Morgan Gibbs-White tæt.
Det erfarer HITC.
Mediet oplyser, at Citys scouts skulle være store fans af spilleren, som netop har fået debut på det engelske landshold. Mestrene kan meget vel være på udkig efter en afløser for Kevin De Bruyne, hvis aftale udløber næste sommer.
Nuno Espirito Santo har angiveligt bedt Nottingham Forest-ledelsen om at få forlænget Gibbs-Whites kontrakt, men det kan nu blive svært.
Citys interesse kommer på bagkant af et par solide uger for den offensive midtbanespiller. Efter debuten på landsholdet mod Irland var han med til at sikre Forests første udesejr over Liverpool siden 1969.
Gibbs-White kostede 225 millioner kroner, da Forest for to år siden købte ham i Wolverhampton, hvor han var kommet i overskud. Ikke desto mindre har englænderen med 11 mål og 18 assists siden fået sit gennembrud i Englands bedste række.
Den 24-årige har kontrakt med Forest til 2027.
Gibbs-White er imidlertid ikke Citys eneste mulighed.