Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City holder Liverpool i snor efter sikker sejr

Af Jeppe Augustsen
14.01.2019 Kl. 22:00
Manchester City hentede en sikker 3-0-sejr hjemme over Wolverhampton.

Efter Liverpools sejr over Brighton i weekenden var Manchester City presset til en sejr hjemme mod Wolverhampton.

Det blev dog heller ikke den hårdeste opgave for Pep Guardiolas tropper.

Allerede efter ti minutters spil bragte Gabriel Jesus værterne i front, og fem minutter senere blev vilkårene bedre for Manchester City, da Wolverhampton blev reduceret til ti mand.

Willy Boly stemplede Bernardo Silva og fik vist et rødt kort af dommer Craig Pawson.

Endnu sværere blev det for Wolverhampton i det 39. minut, da hjemmeholdet fik tildelt et straffespark, som Gabriel Jesus sikkert eksekverede.

I anden halvleg fortsatte Manchester City dominansen, og i det 78. minut blev kampen lukket og slukket. Kevin De Bruynes indlæg snittet af Connor Coady, der snød Rui Patricio i målet.

Kampen endte derfor 3-0 til Manchester City, som fortsat er fire point efter Liverpool.

Annonce