Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City har ny signing på plads - Her er 15 andre store bekræftede sommerhandler

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
08.04.2020 Kl. 15:40
Vi har her taget et kig på 15 transfers, som enten allerede er blevet bekræftede eller bliver det, når spillernes lejeophold ophører.

15. Yan Couto – Coritiba til Manchester City for £5,4 millioner

Det er blevet bekræftet, at The Citizens har signet den kun 17-årige højreback, som også skulle have været af interesse for FC Barcelona og Bayern München.

Han har kun spillet to seniorkampe i brasiliansk fodbold, men er udråbt til det helt store i sit hjemland, og til U17-VM i november var han den mest chanceskabende forsvarer til hele turneringen.

Han lyder altså lige som en back for Pep Guardiola.

14. Matheus Fernandes – Palmeiras til Barcelona

Midtbanespilleren har allerede afklimatiseret sig til spansk fodbold hos Valladolid, men springer videre til Camp Nou efter denne sæson.

13. Mikkel Damsgaard – FC Nordsjælland til Sampdoria for £6,3 millioner

Nordsjællænderne havde held med at sælge endnu et af sine talenter til udlandet, og Sampdoria har haft god held med at investere i danskere som Joachim Andersen.

12. Antony – Sao Paulo til Ajax for £14,18

Ajax har en tendens til altid at signe de rigtige spillere fra Sydamerika, og i Antony ser Marc Overmars ud til at have fundet en kreativ spiller, som potentielt kan erstatte Hakim Ziyech.

11. Helder Costa – Wolves til Leeds for £14,4

Costa skiftede til Leeds på en midlertidig lejeaftale, som bliver permanent til sommer.

Det bliver spændende at se, om han får chancen for at spille i Premier League igen eller ej.

10. Andre Pinamonti – Inter Milan til Genoa for £16,2 millioner

Angriberen har ikke været noget hit, men i en mærkværdig og sammenskruet gentleman-aftale med Inter er Genoa alligevel gået med til at signe den 20-årige.

9. Roberto Inglese – Napoli til Parma for £16,2 millioner

Angriberen er meget skadet, men Parma har alligevel forpligtet sig til at signe ham,

8. Pedrinho – Corinthians til Benfica for £18 millioner

Portugiserne var hurtige og fik hentet et af de største brasilianske talenter, som angiveligt også tiltrak opmærksomhed fra en række Premier League-klubber.

7. Simone Verdi – Napoli til Torino for £18 millioner

Verdi er fløjet frem og tilbage mellem diverse Serie A-klubber gennem sin karriere, og nu har Torino forpligtet sig til at købe ham –  for anden gang, da han tidligere var delejet af klubben i 2011.

6. Emre Can – Juventus til Dortmund for £22,5 million

Kun 10 dage efter sin debut for Dortmund, hvor han virkeligt imponerede, valgte den tyske storklub officielt at gøre brug af sin købsoption på Juventus-spilleren, som skifter permanent til sommer.

5.  Nicolo Barella – Cagliari til Inter Milan for £22,5 millioner

Maurizio Sarri skulle have forsøgt at få den unge midtbanespiller til Chelsea sidste sæson, men han endte i stedet hos Inter, der har forpligtet sig til at signe ham permanent efter denne sæson.

4. Trincao – Braga til Barcelona for £27,9 millioner

Den 20-årige winger elsker at trække ind i banen og skyde med sit venstreben, så han minder på sin vis en del om Messi eller Robben.

Han er udråbt til det helt store, hvorfor Barcelona har klasket en frikøbsklausul på £450 millioner på stortalentet.

3. Giovani Lo Celso – Real Betis til Tottenham for £28,8 millioner

Tottenham lejede kun den argentinske playmaker, men havde hele tiden en købsoption i aftalen, som bare ventede på at blive brugt.

Den valgte man at aktivere tidligere på sæsonen, men Lo Celso skifter altså reelt set først officielt til sommer.

2. Hakim Ziyech – Ajax til Chelsea for £36 millioner

Her er ikke tale om en option på et lån, men i stedet var Chelsea hurtigt ude af starthullerne og fik signet den marokkanske playmaker.

Ziyech har været sensationel for Ajax i sæsoner, og det bliver spændende at se, om han kan vise samme form i Premier League.

1. Alvaro Morata – Chelsea til Atletico Madrid for £50,4 millioner

Efter et lån på halvandet år bliver Alvaro Morata officielt Atletico Madrid-spiller.

Og Chelsea tjener næsten alle pengene ind, man i sin tid betalte for den spanske angriber, som aldrig rigtig slog til på Stamford Bridge.

 

Annonce