Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City-ejere indgår partnerskab med sydamerikansk klub

Af Jeppe Augustsen
12.01.2021 Kl. 10:43
City Football Group har indgået et partnerskab med Club Bolivar fra Bolivia.

City Football Group er ejerne af Manchester City, men den engelske klub er ikke den eneste i deres portefølje.

Efter købet af Manchester City i 2008 har ejerne investeret i adskillige klubber rundt omkring i verden. Her har de bl.a. erhvervet New York City FC, Melbourne City FC, Yokohama F. Marinos og Mumbai City FC.

I dag kan City Football Group oplyse, at man har indgået et partnerskab med Club Bolivar fra Bolivia. The Athletic beretter, at City-ejerne ikke har købt en andel af klubben.

Partnerskabet går ud på, at Club Bolivar vil betale for Manchester City-ejernes indsigt i data omkring skader, køb af spillere og kampe. 

Det forventes ikke, at de to klubber handler spillere med hinanden med det samme, men det kan ske i fremtiden, såfremt det giver mening for begge klubber.

Manchester City håber angiveligt på at lave flere partnerskaber som dette i fremtiden.

Annonce