Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City 2.0: PSG-ejer vil købe sig ind i traditionsrig engelsk klub

Af Jeppe Augustsen
14.10.2019 Kl. 10:43
Leeds' nuværende ejer har afsløret, at han har bud fra flere investorer - heriblandt et fra Nasser Al-Khelaifi, som også ejer PSG.

Leeds har i de seneste sæsoner været tæt på at rykke op i Premier League, men er fortsat til at finde i Championship.

Andrea Radrizzani, der er storaktionær af klubben, håber, at de snart kan sikre sig oprykning, og det kræver måske, at der kommer en investor.

I et interview med The Times fortæller han, at han har tre bud, som han overvejer. En af dem er fra QSI fra Qatar, som ejes af den nuværende PSG-ejer, Nasser Al-Khelaifi.

– Jeg er blevet kontaktet af mere end 20 mulige investorer, og jeg har udvalgt tre, som jeg gerne vil høre mere til, siger Andrea Radrizzani til The Times.

– Der er en mulighed med Qatar Sports Investment og Nasser. Først og fremmest er vi gode venner og har haft et godt forhold i lang tid. For det andet har de muligheden for at gøre denne klub konkurrencedygtig med Manchester City. Så for fansene er det en fantastisk mulighed.

– En anden mulighed er en amerikaner. Han er en stor fan af Leeds, og det har han været siden han var barn. Det kan jeg godt lide.

– Tredje mulighed er en person, der ejer en italiensk klub. Med en anden klub kan det have en synergieffekt og være mere konkurrencedygtig. Det kan være med til at gavne holdets kvalitet, lyder det fra Andrea Radrizzani.

Annonce