Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Christensen kan sætte en stopper for Chelsea-signing

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.01.2020 Kl. 14:59
Andreas Christensen kan have afgørende betydning for, om Nathan Aké eller en anden centreback-signing bliver relevant for Chelsea.

Hvis Andreas Christensen fortsætter med at spille sådan, som han gjorde sidste weekend mod Burnley, så henter Chelsea angiveligt ikke en ny midterforsvarer denne januar.

Det skriver The Sun denne tirsdag.

Klubbens tidligere spiller, Nathan Aké, er ellers længe blevet omtalt som en mulig forstærkning for Frank Lampard og The Blues, som har en tilbagekøbsklausul på £40 millioner for den hollandske landsholdsspiller.

Men lige nu haster den signing angiveligt ikke mere, end det jager,  for han Christensen bygge videre på sin præstation i 3-0 sejren over Burnley, så er der måske slet ikke behov for at spendere millioner på en ny forsvarer.

Lampard skamroste i hvert fald danskeren efter weekenden og udelukkede samtidigt, at man ønskede at sælge danskeren.

– Jeg kan lide Andreas som spiller. Det har jeg altid kunnet. Jeg plejede at træne med ham og så hans talent komme gennem vores akademi, sagde Chelsea-manageren efter sejren.

London Evening Standard, der har et markant bedre ry end The Sun, skriver også denne tirsdag, at Chelsea har skruet ned for interessen i Nathan Aké.

 

Annonce