Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Choktilbud: Inter har tilbudt Eriksen i bytte for Chelsea-stjerne

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
10.09.2020 Kl. 17:22
The Guardian skriver, at Inter har forsøgt at tilbyde Christian Eriksen i bytte for N'Golo Kante.

Chelsea har afvist det, men The Blues er blevet tilbudt Christian Eriksen i bytte for N'Golo Kante.  Det skriver pålidelige The Guardian.

Inter havde ellers luftet muligheden for et direkte bytte eller et bytte inklusiv en mindre transfersum, men Chelsea var ikke fristet nok til at takke ja til tilbuddet.

Det er kun otte måneder siden, at Eriksen skiftede Tottenham ud med Inter, men spilletiden har været begrænset, og der har været en del spekulation i italiensk presse om, hvorvidt han allerede var sat til salg igen.

Det ser sådan ud, men det bliver altså ikke Chelsea, danskeren kommer til lige foreløbigt.  Det samme gælder holdkammeraten Marcelo Brozovic, hvem Inter også skulle have forsøgt at inkludere i en byttehandel for Kanté. 

Antonio Conte angiveligt skulle have gjort Kanté til sin førsteprioritet på transfermarkedet, men den italienske storklub arbejder med et begrænset budget og har derfort svært ved at tilbyde Chelsea en stor transfersum.

Det er problematisk, for selvom N'Golo Kante er til salg, så foretrækker The Blues at sælge ham for penge i stedet for at lade ham indgå i byttehandler.  Chelsea ønsker nemlig at rejse penge til signingen af Declan Rice og Edouard Mendy.

 

Annonce