Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokskifte på vej? Aston Villa vil lokke vraget Real-stjerne

Af Emil Plovgaard
04.11.2022 Kl. 19:52
Han bliver dog formentlig ikke helt billig i løn.

Real Madrids belgiske offensivstjerne Eden Hazard kan vende tilbage til Premier League.

Sådan skriver Central Defensa ifølge den store spanskavis Sport.

Hazard er blevet vraget til startopstillingen hos madrilenerne, hvor han ikke har Carlo Ancelottis tillid, men Aston Villas nye manager, Unai Emery, vil gerne lokke Hazard til Birmingham, hvor han kan blive en nøglespiller.

Når denne sæson har nået sin ende, har Hazard stadig et år tilbage af sin kontrakt med Los Blancos.

Fremtiden ser dog umiddelbart ganske mørk ud for belgierens vedkommende, der har mistet sin status som nøglespiller hos klubben.

Den tidligere Chelsea-spiller har blot spillet 72 kampe, siden han ankom på Santiago Bernabeu i 2019.

Hans høje løn kan dog blive en byrde for enhver interesseret klub, idet belgieren sandsynligvis ikke vil bytte sin gode hyre ud hos Real Madrid med en lavere andetsteds.

 
Annonce