Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chicharito: Derfor gik det galt for Moyes i United

Af Emil Plovgaard
30.05.2020 Kl. 13:24
Ifølge Javier Hernandez - Chicharito - er der to grunde til, at det gik galt for David Moyes på Old Trafford.

Javier Hernandez, der også kaldes Chicharito, holder sig ikke tilbage, når snakken går på David Moyes’ tid i Manchester United.

Den mexicanske angriber var en del af førsteholdstruppen på Old Trafford, da Moyes i 10 måneder sad på trænerbænken.

Selvom der ikke var noget galt i forholdet mellem de to, så mener den nu 31-årige angriber, at ansættelsen fra dag ét var en fejltagelse.

I en podcast, hvor værten er hans tidligere holdkammerat, Rio Ferdinand, langer Chicharito ud efter Moyes’ personlighed.

Det faktum, at han ikke var omstillingsparat, samt, at han var hentet ind for at afløse Sir Alex med det samme, gjorde hans ophold til et mareridt.

– For at være ærlig, så havde intet imod hinanden personligt. Men det var en fejltagelse, at de ansatte ham.

– Det var en fejl. De ville udskifte Sir Alex så hurtigt. Moyes er ingen dårlig manager. Men det var umuligt for ham at efterleve de forventninger.

– Hverken Guardiola, Klopp eller Mourinho er på Sir Alex’ niveau endnu. De prøver at nå derhen.

– Moyes havde ikke stædigheden eller omstillingsparatheden til at være i United. Man bliver nødt til at udvikle sig konstant i den klub.

 

Annonce