Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chicharito afviser exit-rygter: Jeg er 100 % dedikeret til West Ham

Af Pelle Rigtrup
16.11.2017 Kl. 13:23
Javier Hernandez afviser, at han er på vej væk fra West Ham, efter klubben har ansat David Moyes som manager.

Den mexicanske angriber skiftede i sommer Bayer Leverkusen ud med West Ham, men opholdet i London har ikke været den store succes for Chicharito, der, ligesom resten af holdet, har haft det svært i indeværende sæson. 

Det seneste stykke tid har diverse medier skrevet, at mexicaneren ønsker at komme hjem til fædrelandet i vinterens transfervindue, men det afviser angriberen på Twitter: 

– Rygterne passer slet ikke. Jeg er 100 % dedikeret til West Ham, og jeg er klar til at hjælpe klubben gennem den svære tid. 

– Jeg har ikke på noget tidspunkt bedt om at komme væk. 

David Moyes blev for nyligt ansat som ny manager i klubben, og det er en mand, Chicharito har et ganske godt kendskab til fra deres fælles tid i Manchester United. 

Her fik den mexicanske angriber ikke mange chancer af Moyes, der dog har udtalt, at han glæder sig til at arbejde sammen med angriberen igen. 

Skotten må dog undvære Chicharito, når West Ham i weekenden møder Watford på Vicarage Road, da en skade holder mexicaneren ude.  

Annonce