Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelseas nye XI: Sådan kan Lampard stille op efter januar

Af Michael Christiansen
06.12.2019 Kl. 16:31
Chelsea har igen lov at købe spillere. Det kan resultere i en frygtindgydende startopstilling.

Chelsea fik fredag halveret den karantæne mod at handle spillere, som klubben ellers har været underlagt. Det betyder, at Frank Lampard og co. kan hente spillere igen allerede i næste måned.

Der er adskillige rygter om, hvem klubben bør hente, og Give Me Sport har nu lavet en potentiel startopstilling for det hold, Chelsea kan have efter januars transfervindue.

Målmand – Kepa Arrizabalaga
Chelsea har allerede en glimrende keeper så ingen ændringer der.

Højre back – Reece James
James har gjort det godt, siden han slog igennem på førsteholdet i Chelsea. Her har klubben en god back i mange år frem.

Midterforsvarer – Nathan Aké
Chelsea kunne have godt af lidt stabilitet i midterforsvaret, hvor hverken Andreas Christensen eller Kurt Zouma har været faste, mens Antonio Rüdiger har været meget skadet.
Chelsea skulle da også være interesseret i at hente Nathan Aké tilbage fra Bournemouth. Chelsea har en tilbagekøbsklausul, der gør det muligt at hente Aké for £40 millioner.

Midterforsvarer – Fikayo Tomori
Har imponeret stort i denne sæson og ser ud til at være en langtidsholdbar løsning i forsvaret på Stamford Bridge.

Venstre back – Ben Chilwell
Marcos Alonso kunne se ud til at have udspillet sin rolle i Chelsea, og et godt bud på en afløser kunne derfor være Leicesters Ben Chilwell, der er en af ligaens bedste på sin plads. Og derfor nok også en dyr herre.

Central midtbane – Jorginho
Midtbanen ser fin ud. Jorginho beholder i hvert fald sin plads.

Central midtbane – N’Golo Kanté
Det samme gør Kanté, der naturligvis er selvskrevet.

Central midtbane – Mason Mount
En af de gode historier på det nye, unge Chelsea-hold. Får nok også sin plads for sig selv i en rum tid endnu.

Venstre kant – Wilfred Zaha
Crystal Palace-spilleren har længe været rygtet væk fra Roy Hodgsons hold. Stamford Bridge er blandt de destinationer, der er blevet nævnt.

Angriber – Tammy Abraham
Måske den største åbenbaring hos Chelsea i denne sæson. Den unge angriber har bombet sig langt op på topscorerlisten og ligner fremtidens mand i front for Lampards team.

Højre kant – Jadon Sancho
Dortmund råder over et af Europas mest interessante og eftertragtede navne. Engelske Sancho er sat i forbindelse med mangen en storklub i hjemlandet, og Chelsea er ingen undtagelse. Den unge mand er efter sigende også Chelsea-fan, så den virker jo oplagt.
 

Annonce