Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelseas engelske landsholdsspiller var i søgelyset hos FC Nordsjælland

Af Morten Bruun Jørgensen
12.10.2018 Kl. 13:26
Den engelske landsholdsspiller, Mason Mount, er lige nu udlejet fra Chelsea til Derby, men tidligere var han i søgelyset hos FC Nordsjælland.

Vi kender alle udtrykket ”the one that got away”.

I den danske Superliga-klub, FC Nordsjælland, er talentudvikling den helt store passion, og i løbet af de seneste år har klubben fostret nogle dygtige spillere, som er blevet solgt med stor fortjeneste. Derfor har klubben været rundt omkring i verden for at finde nogle unge spillere med talent.

Én af dem, som fik FC Nordsjælland til at spærre øjnene op, var Mason Mount. Den engelske midtbanespiller var på blokken i den danske klub, og trods et forsøg på at lokke ham til Farum, lykkedes det ikke for FC Nordsjælland.

– Ja, Mason Mount er dygtig. Ham ville jeg gerne have haft til Nordsjælland, men det lykkedes så ikke. Men det var en mulighed, og selvom han kun var ungdomsspiller på det tidspunkt, kunne man godt se, hvor dygtig en spiller han er, fortæller teknisk direktør i FC Nordsjælland, Flemming Pedersen, til Tipsbladet.

I stedet udviklede den 19-årige englænder sig på Chelseas ungdomshold, og i øjeblikket er han udlejet til Derby i the Championship, hvor han har storspillet indtil videre i denne sæson, hvilket for nylig kastede en landsholdsudtagelse af sig.

Karrieren for Mason Mount kan nu i stedet for FC Nordsjælland være hos Chelsea i fremtiden. Men den danske klub må ærgre sig over, at det ikke lykkedes at tilknytte englænderen, som endte med at være ”the one that got away”.

Annonce