Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-træner: Hazard er en individuel spiller og skal forbedre sig

Af Rasmus Bendrup
23.01.2019 Kl. 16:43
Maurizio Sarri mener ikke, at Eden Hazard er en leder, men at han er mere en individuel spiller.

Chelseas Eden Hazard har i en rum tid været rygtet væk fra klubben, da Real Madrid angiveligt skulle have interesse i belgieren.

Hazard selv udtalte da også forleden, at hans tanker stadig er på et skifte, og at han gerne vil afsted, men at han ikke vil gå i vejen for Chelsea.

Nu får han så en blanding af en ros og en kritik af sin træner i Chelsea, Maurizio Sarri, som ikke mener, at han er en leder, men derimod en individuel spiller.

– På nuværende tidspunkt er Hazard mest en individuel spiller. Han er vigtig for os, for han er en god spiller, som altid kan vende kampen på hovedet. Han er ikke en leder, men en god spiller – en af verdens bedste, lyder det fra Sarri ifølge the Daily Mail.

Sarri mener dog, at der i truppen er ledere, som kan hjælpe de resterende spillere.

– Vi har spillere med lederegenskaber. Azpilicueta (Cesar, red.) og Luiz (David, red.). Jeg tror på, at de kan hjælpe de andre, siger Sarri. 

I samme ombæring afslører Sarri desuden, at Hazard endnu ikke har besluttet sig for, hvorvidt han skal skifte eller ej, og at han er i dialog med klubben.

– Jeg ved, at han snakker med klubben (Chelsea, red.), men jeg ved ikke andet. Jeg tror ikke, at han har besluttet sig for, om han skal blive her eller opleve en anden klub. Jeg synes, at han skal bidrage med mere, for potentialet er til mere, end hvad præstationerne viser, afslutter italieneren. 

Annonce