Chelsea-talent fik Alisson op i det røde felt til træning
Chelsea har hentet den brasilianske sensation Estevao Willian fra Palmeiras for omtrent 455 millioner kroner.
Ifølge The Guardian tilslutter den 17-årige offensivspiller sig klubben næste sommer, og det ventes, at han bliver en af klubbens mest lovende talenter.
Læs også: Bruno Fernandes pressede på for stjernespiller til United
Estevao har et godt omdømme i Sydamerika, og han har en lys fremtid foran sig.
Med den rette hjælp kan han udleve sit potentiale. The Blues håber, at han vil blive en nøglespiller i årene, der kommer.
Estevao Willian er allerede en del af det brasilianske A-landshold. Og han har allerede nu gjort den brasilianske målmand Alisson godt og grundig sur.
– Til skudtræning begyndte jeg at fyre skud afsted mod mål, og Alisson blev en smule rasende.
– Han sagde til mig, at han stadig var i gang med at varme op, og at jeg skulle vente en smule.
– Men jeg tog det en smule alvorligt og scorede mange mål mod ham. Han tog det pænt og som en joke. Jeg håber, at jeg i næste sæson kan gøre det imod ham i kampene i Premier League. Vi kommer til at se en masse til hinanden i England, siger den kommende Chelsea-spiller i et interview med The Guardian.
Alisson har været en af verdens bedste målmænd, siden han skiftede til Liverpool.
Læs også: Legende undrer sig: Overså Liverpool vigtig Klopp-detalje?
Estevao Willian håber, at han kan tage de mange mål fra træning med sig videre til de indbyrdes opgør mellem Chelsea og Liverpool i næste sæson.