Chelsea straffet af FA efter uønsket rekord
Chelsea vandt snævert med 2-1 mod Newcastle i Premier League søndag.
Men sejren kommer med en pris.
Læs også: Se vilde Palmer score igen
Klubben fra det vestlige London satte nemlig en uønsket rekord i Englands bedste række.
Seks spillere fra klubben modtog en advarsel i løbet af kampen. Foruden klubbens manager, Enzo Maresca, skete det også for Robert Sánchez, Wesley Fofana, Romeo Lavia, Noni Madueke, Pedro Neto og Christopheer Nkunku.
Dermed er klubben det første hold, der har fået seks eller flere advarsler i tre Premier League-kampe i løbet af sæsonen
Derfor vanker der også en bøde på 75.000 pund, svarende til 672.000 kroner, skriver Kieran Gill, der er journalist på Daily Mail.
Det er også sket i kampene mod Nottingham Forest og Bournemouth tidligere på sæsonen.
Også fra de to kampe blev bødeblokken taget i brug, så i alt har Chelsea skullet aflevere 1,3 millioner kroner til det engelske fodboldforbund, FA, i denne sæson.
Gill skriver i et andet opslag, at det ikke nødvendigvis hænger sammen med beskidt spil, men unødvendige advarsler fra dommerne.
Læs også: Chelsea udspillet: Isak udligner
Ifølge FA bliver pengene, som modtages, geninvesteret i fodboldspillet på anden vis.