Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-stjernes kontrakt udløber snart: Disse faktorer påvirker fremtiden

Af Emil Plovgaard
22.01.2022 Kl. 16:19
Antonio Rüdiger forklarer, hvad han lægger mest vægt på i forhold til et eventuelt skifte.

Antonio Rüdigers kontrakt med Chelsea udløber ved sæsonens slutning.

Endnu er der ikke sket fremskridt i forhold til en eventuel forlængelse, så tyskeren kan reelt set frit forhandle med andre klubber i øjeblikket.

– Der er forhandlinger i gang mellem mit entourage og klubben, og det er alt, I behøver at vide lige nu, siger tyskeren til Sky Sports.

Og nu har han forklaret, hvad han lægger mest vægt på i forhold til et kommende skifte.

– Man skal lytte til sin familie. Mine børn blev født her i London, og det tyder på, at jeg er glad for at være her.

– Resten er op til andre. At træffe de vigtige beslutninger. Vi får at se, om vi kan komme til enighed eller ej, svarer Rüdiger lettere kryptisk.

Annonce