Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-stjerne var den første coronasmittede: Nu har han ét mål

Af Michael Christiansen
01.04.2020 Kl. 20:51
Callum Hudson-Odoi ser frem mod næste sommer.

Chelseas Callum Hudson-Odoi lader sig ikke sådan slå ud.

Den uheldige 19-årige englænder har siddet ude en del i denne sæson, og netop som offensiv-profilen var tilbage fra skaderne, blev han smittet med Covid-19. Som den første Premier League-spiller.

Han er heldigvis hurtigt kommet sig over sygdommen og har sat sit et stort fremtidsmål: Han vil med til EM i 2021.

Det skriver Football London.

Der er som bekendt ingen fodbold lige for tiden, og europamesterskabet er rykket til næste sommer som følge af den omsiggribende pandemi.

Det giver måske Callum Hudson-Odoi tid til at spille sig ind i landsholdsvarmen.

– For mig er det en mulighed for igen at vise mig frem og presse mig selv til det yderste for forhåbentlig at have en mulighed for at komme med til EM, siger han.

– EM er en kæmpe ting, og jeg har stor tro på mig selv og håber, jeg vil være i stand til at komme med på holdet, fortæller Chelsea-spilleren.

Callum Hudson-Odoi fik debut for det engelske landshold i fjor og har siden fået et par kampe for “Three Lions”.
 

Vidste du, at PLBOLD også er på Instagram, hvor vi bringer lidt anderledes indhold? Hop ind og følg med her:

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold) den

Annonce