Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-stjerne elskede at se disse to angrebsstjerner som barn

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
11.12.2019 Kl. 18:13
Chelseas stærke forsvarsspiller Antonio Rüdiger havde en forkærlighed for to spillere i den modsatte ende af banen, da han var barn.

Antonio Rüdiger blev spurgt, hvilken spiller han ønskede, Chelsea hentede til klubben – både aktive og pensionerede spillere kunne vælges – Rüdiger tøvede ikke med at vælge Arsenal-legenden Thierry Henry.

– Jeg vil sige Thierry Henry, sagde Rüdiger ifølge Chelseas officielle hjemmeside.

– Sikke en spiller han var! Jeg er sikker på, at han ville være en god tilføjelse til ethvert hold, hans fart var elektrisk, og han kunne score alle typer af mål.

Rüdiger afslørede også, at hans første fodboldhelt som barn var en anden angriber, en der uheldigvis aldrig spillede i Premier League.

– Min første helt var Ronaldo – den brasilianske, den rigtige!, tilføjede Rüdiger.

Antonio Rüdiger er selv lige kommet tilbage på Chelseas mandskab efter en længere skadesperiode. Han spillede hele kampen, da Chelsea tirsdag besejrede Lille med 2-1 og dermed kvalificerede sig til ottendedelsfinalerne i Champions League til februar.

 

Annonce