Chelsea-spiller sender besked til Brighton
Hele sommeren har Brighton-fans drømt om at få Levi Colwill tilbage til klubben, og der har sågar været snak om, at Brighton har ønsket at få inkluderet Colwill i en transfer, der ville sende Moisés Caicedo den anden vej.
Den snak kan dog nu forstumme endegyldigt, for mandag kunne The Athletic meddele, at Chelsea og Colwill var blevet enige om en seksårig kontraktforlængelse, og nu har forsvarsspilleren også selv sendt en besked til Brighton.
I et opslag på Instagram takker det engelske stortalent klubben for at være stedet, hvor han fik sit gennembrud.
– Jeg er stolt over at have spillet en lille rolle i klubbens succes sidste sæson. I gav mig en mulighed for at spille Premier League, da ingen andre gjorde. Jeg takker Graham Potter for at hente mig til klubben og til alle de ansatte på stadion og træningsanlægget for at gøre det til et godt sted at præstere og udvikle sig, skriver Colwill.
– Til fansene, I har altid haft min ryg. Jeres støtte har gjort mig komfortabel til at spille på den måde, som jeg gerne ville og ikke frygte for at lave fejl. I gav mig den bedste platform til at vise mine evner i verdens bedste liga. Jeg vil aldrig glemme, at I støttede mig.
– Roberto De Zerbi udfordrede mig hver dag. Du fik mig til at tænke og se fodbold på en anden måde. Jeg kan ikke takke dig nok.
Colwill ventes at blive fast mand for Chelsea i det centrale forsvar den kommende sæson.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Bischoff med Højlund-dom: 'Fuldstændigt sinddsygt'
2. Liverpool jagter brasiliansk midtbanespiller
3. Saudi-Arabiens vanvittige ønskeliste: Har udset sig to PL-stjerner
4. Lægetjek i dag: Chelsea henter franskmand for 335 millioner