Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea sniger sig op på andenpladsen efter sikker sejr over lokalrivaler

Af Sebastian Bagger
09.11.2019 Kl. 14:30
Chelsea mødte Crystal Palace i lørdagens tidlige opgør.

Der var lagt op til et vaskeægte lokalopgør, da Chelsea tog i mod Crystal Palace på Stamford Bridge.

Første halvleg forløb med, at The Blues domnierede, mens Palace forsvarede godt.

Dermed stod det 0-0 efter 45 minutter, og der var derfor lagt op til, at Lampards mænd skulle ud og angribe endnu mere. Og det gjorde de nu også.

For efter blot syv minutters spil af anden halvveg var Tammy Abraham på den igen.

Englænderen fik på klinisk vis sendt bolden ind til en 1-0-føring efter en forlænget bold fra Willian.

Dermed er Abraham er blot den næstyngste spiller til at nå et tocifret antal mål I Premier League for Chelsea.

Men Chelsea var ikke færdige her. Efter 79 minutters spil var formstærke Christian Pulisic på pletten med sit femte Premier League-mål.

Den tidligere Dortmund-kant er nu den blot fjerde amerikaner til at score i tre kampe i træk i Premier League.

Efter fire minutters tillægstid blev kampen fløjtet af, og The Blues fik en sikker sejr på 2-0.

Dermed kravler Chelsea med 26 point op over Manchester City i tabellen, men Crystal Palace ligger på niendepladsen med 15 point. 

Annonce