Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-reserve på blokken hos Tottenham

Af Mathias Jensen
17.08.2021 Kl. 20:40
Tottenham har kig på blandt andre Kurt Zouma, som Chelsea gerne vil sælge.

Kurt Zoumas tid i Chelsea lakker mod enden, da franskmanden er reduceret til overskudsspiller hos Champions League-vinderne, der også forsøger at få ham solgt denne sommer for at gøre plads til Jules Koundé.

Rygterne er gået på, at Zouma vil foretrække at blive i Premier League, og nu kan franskmanden måske endda også ende med at blive boende i London.

For ifølge Sky Sports er Tottenham interesseret i at hente den store franskmand til klubben i dette transfervindue.

Zouma er dog ikke den eneste spiller, som The Lilywhites holder øje med. For i sidste uge blev det rapporteret, at klubben var i samtaler med Nikola Milenkovic fra Fiorentina.

Sommerens transfervindue har allerede budt på en ny midterforsvarer til Tottenham i form af argentinske Christian Romero, der blev købt i Atalanta, men Nuno Espirito Santo vil tilsyneladende have styrket det centrale forsvar yderligere.

Måske lurer han på muligheden for at praktisere et tremandsforsvar, som han så ofte gjorde det i Wolves.

I sæsonens første kamp mod Manchester City var det dog en bagkæde bestående af fire spillere, der holdt nullet mod Pep Guardiolas stjernespækkede mandskab.

Annonce