Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-profil efter nederlag: Vi tabte ikke ligaen i dag

Af Redaktionen
25.09.2021 Kl. 14:37
Cesar Azpilicueta er skuffet over Chelseas præstation i topkampen mod Manchester City.

Manchester City var det bedste hold på banen og tog en fortjent 1-0-sejr på Stamford Bridge på en scoring af Gabriel Jesus i starten af første halvleg.

Og efterfølgende var Chelsea-spanieren Cesar Azpilicueta skuffet over den præstation, som The Blues lagde for dagen. Han lagde dog samtidig vægt på, at Chelsea ikke har mistet muligheden for at vinde Premier League.

– Vi er skuffede over resultatet. Det var ikke vores bedste præstation. Specielt i første halvleg var det svært at komme ud. Vi skabte ikke chancer, og vi mistede bolden for nemt, siger Azpilicueta til BBC.

– Efter målet havde vi en god reaktion, men det var ikke nok til at få noget med fra kampen.

– De spillede på deres bedste niveau. Vi kunne ikke holde på bolden, som vi gerne vil. Vi lavede for mange fejl – og nogen som vi normalt ikke laver. Vi forsøgte at blive i kampen. Vi tabte kampen efter et kort hjørnespark, hvilket er skuffende.

– Vi tabte ikke ligaen i dag. Hvis vi havde vundet, havde vi heller ikke vundet ligaen i dag, lyder det fra Chelsea-profilen.

Både Chelsea og Manchester City har nu 13 point efter seks runder.

Annonce