Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea presser på: Klubben ønsker ni udskiftere

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
02.06.2020 Kl. 07:17
Chelsea ønsker at øge antallet af spillere på bænken til sæsonens resterende Premier League-kampe.

Chelsea ønsker at udvide kamptrupperne fra 18 til 20 spillere, når Premier League bliver genoptaget den 17. juni.  Det skriver forskellige engelske medier, heriblandt London Evening Standard.

FIFA har allerede givet tilladelse til, at hvert hold må lave fem udskiftninger per kamp i stedet for tre, og nu håber The Blues angiveligt, at man også må øge antallet af spillere på udskiftningsbænken fra syv til ni.

Premier League-klubberne holder møde denne torsdag for at diskutere Project Restart, og Chelseas forslag er et af flere, som skal drøftes.

 

Annonce