Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-maskot gjorde grin med Gerrard: Fik fem PlayStation-spil for det

Af Morten Bruun Jørgensen
08.02.2020 Kl. 14:06
Historien om, hvordan en femårig Chelsea-maskot tog fusen på Steven Gerrard, er nu blevet fortalt af hovedpersonen selv.

Det var den 5. februar 2006. Chelsea mod Liverpool. De to mandskaber stod klar i tunnelen, da en af Chelseas maskotter råbte efter Steven Gerrard. Liverpool-stjernen gik hen mod den femårige dreng, der stod klar til at give Gerrard hånden.

Lige da Gerrard rakte hånden frem, trak maskotten den til sig og gjorde i stedet grin med Liverpool-spilleren, som tog det meget pænt. Han klappede maskotten kærligt på kinden og smilte en anelse.

Episoden er gået viralt mange år efterfølgende, og nu er det sket igen.

Nu har den daværende Chelsea-maskot fortalt om episoden til BBC, hvor han blandt andet kan fortælle, at det var hans fars idé, og at der stod fem spil til PlayStation 2 på spil.  

– En uge forinden fandt min far ud af, at jeg skulle være maskot. Han fik det til mig som en fødselsdagsgave. Han sagde, at jeg skulle skille mig out. Først og fremmest farvede vi mit hår blåt. Det var ikke min idé. Så startede tingen med håndtrykket, hvilket var hans plan, fortæller nu 19-årige Jake Nickless.

– Jeg sagde: ”Nej, jeg gør det ikke. Jeg er for genert.” Da jeg så ham i tunnelen, var det ren instinkt. Jeg råbte hans navn. Alle mine venner nedgjorde mig, fordi jeg lød så ung. Han var ikke flov. Han var bare overrasket, fordi han formentlig troede, jeg ville give ham hånden.

I sidste endte fik Jake Nickless fem PlayStation-spil ud af anstrengelserne.

– Min far troede ikke, jeg ville gøre det. Han sagde: ”Hvis du gør det, vil vi gå ud dagen efter og købe dig fem PlayStation 2-spil.” Og jeg fik spillene, siger han.

Se episoden herunder:

Annonce