Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-legende satte stopper for Agueros Stamford Bridge-skifte

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.11.2019 Kl. 08:47
John Terry var ifølge The Athletic medvirkende til, at Chelsea ikke forsøgte at hente Sergio Aguero, inden han skiftede til Manchester City.

Sergio Aguero har allerede skrevet sig ind i historiebøgerne som én af de bedste angribere i Premier League til dato, men hans mange mål (244 for Manchester City i skrivende stund) kunne i stedet være blevet scoret for Chelsea.

Men John Terry kom i vejen. Det skriver The Athletic.

The Blues på udkig efter en langtidserstatning for aldrende Didier Drogba og Nicolas Anelka omkring starten på dette årti, men Atletico Madrid krævede omkring £40 millioner for Sergio Aguero, mens argentineren selv ville have en skyhøj løn.

Det fik indledningsvist Chelsea til at kigge efter andre transfermål, men The Blues blev for alvor pirret, da Aguero så scorede to gange mod klubben i Champions League 2009/10-sæsonen.

Derfor blev der igen pustet liv i forhandlingerne om et skifte, og den argentinske målscorer skulle angiveligt have været klar til at tage turen til Stamford Bridge.

Mens Chelseas bud på £30 millioner blev afvist, og klubbens modvillighed mod at betale købsprisen samt et højt agentsalær blev forstærket, da John Terry ikke var imponeret over Sergio Aguero.

Chelsea-kaptajnen skulle ikke have været en stor fan af Aguero, hvilket han lod klubledelsen vide, og det skulle angiveligt have været dødsstødet, som satte en stopper for en mulig transfer.

I 2011 viste Manchester City sig så at være villige til at betale en formodet pris på £35 millioner for angriberen, og det har de med sikkerhed ikke fortrudt sidenhen.

 

 

Annonce