Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-legende benægter karrierestop

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.07.2018 Kl. 08:47
John Terry har ikke lagt støvlerne på hylden endnu, selvom et karrierestop stadig kan komme på tale.

John Terry er klubløs, efter hans kontrakt med Aston Villa ikke blev fornyet, hvilket søndag fik flere medier til at skrive, at Chelsea-legenden ville stoppe sin karriere som spiller til fordel for et kommentatorjob for Sky Sports.

De rygter har Terry nu benægtet, selvom han ikke lægger skjul på, at han i øjeblikket overvejer sine fremtidsmuligheder. 

– Jeg vil gerne bekræfte, at jeg ikke er stoppet. I øjeblikket nyder jeg min ferie med familien og overvejer ALLE mine muligheder, skrev den tidligere Chelsea-kaptajn på sin Instagram-profil.

Den 37-årige forsvarer nåede at spille én sæson for Aston Villa, efter han sidste sommer forlod Chelsea efter 19 år på Stamford Bridge. 

Annonce