Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea lægger sidste hånd på ny kontrakt til stortalent

Af Morten Bruun Jørgensen
14.09.2019 Kl. 12:36
Chelsea håber meget snart at kunne få præsenteret en kontraktforlængelse med Callum Hudson-Odoi.

Adskillige gange over de seneste uger og måneder er det blevet rapporteret, at Callum Hudson-Odoi er blevet enig med Chelsea om at forlænge sin kontrakt. Indtil videre mangler bekræftelsen dog.

Tilsyneladende er parterne endnu ikke helt enige, for i dag kan the Telegraph berette, at Chelsea i øjeblikket er ved at lægge sidste hånd på kantspillerens nye kontrakt.

Det ventes dog nu, at the Blues inden længe kan offentliggøre kontraktforlængelsen, der angiveligt sikrer ham mere end 840.000 kroner om ugen over fem år, som er den længde kontrakten er gældende i.

Tidligere i år har Chelsea fået lavet nye aftaler med både Mason Mount og Ruben Loftus-Cheek, og det er ganske tydeligt, at the Blues vil sikre sig længerevarende aftaler med klubbens største talenter.

Callum Hudson-Odois nuværende kontrakt udløber til sommer, og i øjeblikket arbejder han intenst på at komme tilbage på førsteholdet efter sin skade i akillessenen.

Annonce