Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Chelsea kan vinde Champions League denne sæson

Af Morten Bruun Jørgensen
20.10.2020 Kl. 07:08

Julen Lopetegui udtrykker stor respekt for Chelsea forud for aftenens opgør mellem The Blues og Sevilla i Champions League.

Tilførslen af Hakim Ziyech, Timo Werner, Kai Havertz, Thiago Silva, Ben Chilwell og Edouard Mendy har gjort Chelsea til så stærkt et mandskab, at The Blues er en kandidat til at vinde Champions League.

Det mener Sevilla-træner Julen Lopetegui i hvert fald forud for de to klubbers møde i aften.

– Vi møder et af de hold, der kan vinde titlen, men vi fokuserer på at præstere godt. Det er alt, vi kan gøre, siger Lopetegui ifølge London Evening Standard.

– Chelsea har investeret mange penge og købt nogle gode spillere. Det er en god trup, og træneren kender klubben ud og ind. Det er en ekstraordinær stærk modstander. Chelsea har nogle fantastiske topspillere.

Chelsea får besøg af Sevilla på Stamford Bridge klokken 21.00 i aften, hvor gruppespillet i Champions League starter.

De to andre hold i puljen er Rennes og Krasnodar.

 

Annonce