Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea kæmper med Real Madrid om Leicester-stjerne

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
30.05.2020 Kl. 15:54
Chelsea viser interesse i Leicesters midtbanespiller Wilfried Ndidi, men kæmper om spillerens opmærksomhed med den spanske kongeklub Real Madrid.

Ndidi har imponeret stort for Leicester siden sit skifte fra Genk i januar 2017, hvor han har skulle erstatte N’Golo Kanté, der skiftede fra Leicester til Chelsea.

Ifølge Mundo Deportivo er der en mulighed for, at Ndidi følger Kanté og skifter til Chelsea, da han angiveligt er et mål på transfermarkedet for the Blues.

Chelsea er på udkig efter en defensiv midtbanespiller, da Jorginho kan være på vej til Juventus, hvor tidligere Chelsea-manager Maurizio Sarri angiveligt jagter italieneren.

Chelsea skal dog ikke kunne forvente, at de kan hente Ndidi uden kamp, for Real Madrid skulle også være klar til at hente Leicester-spilleren som supplement til Casemiro på deres defensive del af midtbanen, skriver Teamtalk.

Wilfried Ndidis er vurderet til at skulle koste omkring 40 millioner pund, hvis en af bejlerne skal kunne vriste ham fri af sin kontrakt i Leicester.

 

Annonce