Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea har tilbudt kontrakt: Nu åbner Bayern op for salg af profil

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
03.03.2021 Kl. 14:17
Abendzeitung skriver, at Bayern Münchens seneste signing har åbnet endnu mere op for, at Chelsea kan signe et af sine transfermål fra klubben.

Omar Richards tager turen fra Reading til Bayern München til sommer, og det kan bane vejen for, at Niklas Süle bliver solgt til Chelsea i det kommende transfervindue. Det skriver Abendzeitung i dagens avis.

25-årige Süle har været rygtet heftigt til Stamford Bridge, siden Thomas Tuchel overtog trænersædet, og da Bayern tidligere på ugen kunne offentliggøre signingen af Richards, blev den tyske landsholdsspiller pludselig en smule mere overflødig på Allianz Arena.

Richards skal agere backup for Alphonso Davies på venstrebacken i stedet for Lucas Hernandez, som ventes at overtage pladsen i det centrale forsvar fra David Alaba sammen med Dayot Upamecano i næste sæson.

Süle står i hvert fald ikke til at indgå i Bayern idealopstilling for næste sæson, og da han har kontraktudløb om snart 12 måneder, er Bayern åbne for at sælge til sommer. Måske til Chelsea.

Abendzeitung erfarer, at The Blues er et af flere hold, som allerede har forsøgt at friste Süle til at skifte med et attraktivt tilbud.

 

 

Annonce