Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-fans anklaget for antisemitiske slagsange

Af Kalle Thue Gregersen
13.12.2018 Kl. 20:44
Chelsea-fans er blevet anklaget for at have sunget antisemitiske slagsange i deres udekamp mod MOL Vidi FC i Europa League.

Sky Sports melder, at UEFA er blevet gjort opmærksomme på, at nogle Chelsea-fans torsdag aften sang antisemitiske slagsange, som var rettet mod rivalerne fra Tottenham. 

UEFA vil vente med at gøre noget officielt til, at de har fået en kamprapport. En eventuel anklage finder typisk sted 24 timer efter. 

En talsmand fra Chelsea tager stærk afstand fra de racistiske tilråb.

– Antisemitiske og andre former for racerelateret eller religiøst had afskyes af denne klub og størstedelen af dens fans. Det har ingen sted hjemme i Chelsea eller i resten af samfundet. Det har vi gjort klart højt og tydeligt ved flere lejligheder – både ejeren, ledelsen, træneren og spillerne, skriver Chelsea i en pressemeddelelse. 

– Ethvert individ som ikke kan forstå denne simple besked og har bragt klubben i skamme vil få den hårdest mulige straf af klubben.

Anklagen kommer i kølvandet på, at fire Chelsea-fans har fået karantæne fra Stamford Bridge, efter de racediskriminerede Raheem Sterling, da Manchester City tabte på Broen i weekenden. 

 

Annonce