Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-brasser åbner op: Jeg er træt af at være her

Af Emil Eire Frerk Olsen
10.09.2019 Kl. 15:54
25-årige Lucas Piazon, der lige nu er udlejet til Rio Ave i Portugal, vil meget gerne videre.

Den 25-årige brasilianske offensiv-spiller Lucas Piazon er igen udlejet fra Chelsea, og det er han ved at være godt træt af.

Piazon kom til Stamford Bridge helt tilbage i 2011, hvor han sidenhen har været sendt ud på lån vanvittige syv gange – senest blev han denne sommer sendt til portugisiske Rio Ave.

Det orker den udmattede kantspiller simpelthen ikke mere, fortæller han til den portugisiske avis A Bola.

– Min tid i Chelsea er slut, indleder han beslutsomt.

– Jeg har været her siden 2011. Jeg har været udlånt over alt i Europa. Jeg er træt af at spille her og der – jeg har brug for et sted, hvor jeg kan føle mig hjemme. 

– Til juli vil jeg have et fast sted, hvor jeg hører til, afslutter Piazon.

Trods otte år i London er Lucas Piazon blot noteret for tre Chelsea-kampe.

Annonce