Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea, Arsenal og flere: Her er kampene, som Alisson misser

Af Gustav Tornby
14.08.2019 Kl. 11:56
Liverpool må undvære målmanden Alisson i et par uger, fortæller Jürgen Klopp. Her er kampene, den brasilianske målmand må sidde på sidelinjen.

Den brasilianske målmand Alisson måtte forlade banen efter blot 38 minutter af fredagens Premier League-premiere mod Norwich – en kamp, Liverpool vandt 4-1. 

Trods storsejren var det en bittersød aften for The Reds, der nu må undvære Alisson i et godt stykke tid. 

Til at starte med ville Jürgen Klopp ikke sætte nogen comebackdato på Alisson, men det faktum, at Liverpool hurtigt hentede Andy Lonergan på en et-årig kontrakt, er ikke just noget godt regn. 

Senere kunne Klopp også fortælle, at Alisson ville være ude i et par uger med skaden – og afviste i samme forbindelse, at målmanden ville være ude i mere end seks uger. Dette til trods for, at den normalt troværdige journalist James Pearce havde meldt, at Alisson kunne være ude i op til otte uger. 

– Det er ikke for fedt. Det er en lårskade, der selvfølgelig holder ham ude i et stykke tid. Jeg ønsker ikke at lave en præcis prognose på, hvornår han vil være tilbage, men det bliver helt sikkert ikke i morgen, så nu må vi se. Det tager et stykke tid, et par uger – helt sikkert – og så må vi se derfra, lød meldingen fra tyskeren. 

Klopp har allerede bekræftet, at Alisson ikke er med i onsdagens UEFA Super Cup-opgør mod Chelsea i Istanbul, hvor reservekeeper Adrian står mellem stængerne, mens Andy Lonergan er på bænken. 

Best-case-scenario er, at Alisson blot misser to uger. I så fald er han ikke med i kampene mod Chelsea (i UEFA Super Cup), Southampton, Arsenal og Burnley. 

Skulle han dog være ude i de seks uger, ville han være ude indtil efter mødet med Leicester den 5. oktober, hvorfor han foruden de ovenstående kampe også ville misse opgør mod Newcastle, Chelsea (i Premier League) og Sheffield United. 

Annonce