Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cascarino er ikke i tvivl: Udlejet målmand burde starte for United i denne sæson

Af Søren Nørgaard
11.01.2020 Kl. 20:11
Tony Cascarino har udtalt til TalkSport, at han ikke ville starte med spanske David de Gea, hvis han var cheftræner i Manchester United.

David de Gea har været det klare førstevalg i Manchester United de seneste mange sæsoner og ad flere omgange har den spanske landsholdskeeper også vist sit værd for De Røde Djævle. I sidste og denne sæson har den spanske målmand dog leveret svingende præstationer, men ikke desto mindre har han Ole Gunnar Solskjærs fulde opbakning.

Senest lørdag eftermiddag var David de Gea også at finde i målet, da Manchester United hjemme på Old Trafford slog Norwich med 4-0. Trods et clean sheet mod oprykkerne, så har TalkSport-vært Tony Cascarino ikke meget tilovers for den tidligere Atletico Madrid-målmand.

– Når jeg ser på David de Gea, så tænker jeg, at Manchester United har Dean Henderson udlejet til Sheffield United, som gør det bedre end ham. Henderson er en United-spiller og hans præstationer har været langt bedre end de Geas i denne sæson, udtaler han til TalkSport.

David de Gea har i denne sæson haft fire clean sheets, mens Dean Hederson omvendt har haft hele otte clean sheets og dermed er i spidsen for golden glove sammen med danske Kasper Schmeichel.

David de Gea har kontrakt med Manchester United frem til sommeren 2023.

Annonce