Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cascarino: Denne Arsenal-spiller er mere doven end Özil

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
10.12.2019 Kl. 12:19
Tony Cascarino mener, Arsenal burde skille sig af med Pierre-Emerick Aubameyang.

Det kan godt være, at Pierre-Emerick Aubameyang kom på måltavlen i sejren over West Ham mandag aften, men angriberens mange mål er ikke det værd, mener kommentatoren Tony Cascarino.

– Han scorede, men han skader virkeligt Arsenal med sin dårlige attitude. Folk snakker om hans målscoringsrekord, og den er god, men han skal lære at blive en holdspiller, skriver den tidligere Chelsea-spiller i sin klumme for The Times.

– Han er den dovneste spiller på banen sammen med Mesut Özil. Hans arbejdsetik grænser til det ulækkert dårlige.  Mod Brighton så vi ham også klage over Joe Willock, selvom han burde opmuntre ham.

Der har været rygter om, at Arsenal-anføreren nægter at forlænge sin kontrakt med klubben, da der blandt andet skulle være interesse fra Real Madrid og FC Barcelona.

Stod det til Cascarino, skulle Arsenal udnytte den chance for at slippe for sin topscorer.

– Han ville være den første mand ude af døren, hvis jeg bestemte, skriver Cascarino.

 

Annonce