Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carroll, Firmino og Torres: Her er de bedste 9'ere i Liverpools historie

Af Steffan Axelsen
08.11.2019 Kl. 19:42
PlanetFootball har taget et kig på de 11 spillere, som har båret nummer 9 for Liverpool i Premier League-æraen

11. El-Hadji Diouf

Vi begynder med den dårligst rangerede 9'er. Senegalesiske El-Hadji Diouf havde muligvis stor succes for sit landshold, men en stjerne i Liverpool blev han aldrig. Tværtimod.

 

10. Iago Aspas

Aspas' var en meget vellidt person i Liverpool, men det store gennembrud kom bare aldrig. Han skulle måske have valgt Laudrups Swansea fremfor Liverpool, hvor han scorede nul mål i 14 kampe.

 

9. Rickie Lambert

I en alder af 32 år fik han endelig chancen for at vende tilbage til den klub, han forlod som 17-årig, men altid ønskede sig tilbage til. Men forventningsglæden er som sagt den største form for glæde, og det blev kun til to mål for Lambert, inden han drog videre.

 

8. Christian Benteke

En højtprofileret angriber som bare dalede og dalede i niveau under sit Liverpool-ophold. Det var svært at greje, hvad der reelt gik galt, for evnerne på banen var ikke til at tage fejl af.

 

7. Andy Carroll

Ankom til Liverpool i en helikopter efter at være blevet købt for et rekordhøjt £35 millioner-beløb. Men det blev kun til 11 mål i 58 kampe for den lange angriber, som ikke kunne fylde Fernando Torres' sko ud.

 

6. Djibril Cisse

Var det ikke for Cisses skrækkelige benbræk, ville hans karriere på Anfield formentlig have set noget anderledes ud. Han nåede dog at vinde flere store pokaler med klubben – blandt andet Champions League i 2005.

 

5. Nicolas Anelka

Han tilbragte kun en halv sæson i Liverpool under et lejemål fra Paris Saint-Germain. Selv om det blot blev til fem mål, kom målene på vigtige tidspunkter og hjalp Liverpool til en 2. plads i ligaen.

 

4. Ian Rush

Hvis denne liste ikke kun gjaldt Premier League-æraen, ville Ian Rush nok have ligget helt i toppen. Klubbens mest scorende spiller til dato. Hans bedste præstationer var dog før lanceringen af Premier League.

 

3. Roberto Firmino

Brasilianeren kombinerer en farlig målnæse med kreative opspil, fremragende evner og arbejdsraseri. Firmino er en sjælden form for angriber, som aldrig bliver betegnet som ægte angriber – men stadig ønsket af de fleste klubber.

 

2. Fernando Torres

En af de bedste 9'ere, som Liverpool har oplevet. Måden han altid gjorde Nemanja Vidic rundtosset var forbløffende og målene kom på samlebånd. Den eneste, der manglede, var store trofæer til samlingen.

 

1. Robbie Fowler

The God himself. Mindre kan ikke gøre det for Liverpools fans, som altid har elsket tilstedeværelsen af Robbie Fowler. 116 mål i 188 kampe på tværs af alle turneringer i sine første fire sæsoner siger det hele.

Annonce