Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carrick: Dette nyder jeg ved United lige nu

Af Rasmus Bendrup
12.11.2019 Kl. 21:17
Michael Carrick er særdeles tilfreds med, at det var akademispillere, som stod for scoringerne mod Brighton i Manchester Uniteds seneste Premier League-kamp.

Manchester United er skidt kørende i Premier League, hvor klubben er på syvendepladsen og blot har vundet to af de seneste fem kampe.

The Red Devils har skrabet 16 point sammen efter 12 kampe, og har svimlende 18 point op til førstepladsen, mens den famøse fjerdeplads er ni point væk.

Noget positivt er der dog at tage med fra denne sæson. Det mener klublegenden Michael Carrick, som nyder at se spillere fra Uniteds akademi få chancen og gribe den.

– Det (at Marcus Rashford og Andreas Pereira scorede, red.) var rart at se. Jeg tror, at man som fan, træner eller stab sætter sig tilbage og nyder det, når de yngre spillere kommer ind med noget frihed, en masse smil og viljen til at spille fremadrettet fodbold og skabe en god energi på banen. Det er en del af historien og traditionen i klubben, som lever videre, lyder det fra Carrick ifølge Manchester Evening News.

– Der følger et ansvar med ved at spille for denne klub, som ikke er der andre steder. Der er noget specielt over det. Jeg var klar over det, og det er jeg sikker på, at drengene nu er. Fortsæt med at spille med et smil, og repræsenter klubben på den bedst mulige måde, afslutter han.

Manchester Uniteds seneste sejr kom mod Brighton, som man vandt over med 3-1. Målene blev scoret af Rashford, Pereira og et selvmål fra Davy Pröpper. Lewis Dunk nettede for Brighton, men det rakte altså ikke.

Annonce