Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher vil ikke undskylde for Liverpool-kommentarer

Af Morten Bruun Jørgensen
22.02.2021 Kl. 21:39
Jamie Carragher har ikke tænkt sig at sige undskyld for kritiske kommentarer om Liverpool.

Under lørdagens Merseyside-derby var Jamie Carragher ekspertkommentator på britisk fjernsyn, og den tidligere Liverpool-spiller sparede ikke på kritikken af Jürgen Klopps mandskab, der tabte den fjerde Premier League-kamp på stribe.

Efterfølgende var der Liverpool-fans, der var utilfredse med, at Carragher ikke bakkede nok om The Reds, men det preller af på eksperten.

– Premier League-mestre, Champions League-vindere, det bedste hold i verden. Der var ikke noget negativt at sige, men det er der nu, og hvis jeg gør nogle Liverpool-fans sure, vil jeg ikke undskylde for det, siger Carragher til Sky Sports.

– Hvad dette hold har leveret er fantastisk, og vi elsker dem, men det betyder ikke, at de går fri af kritik.

Samtidig vil Carragher ikke høre undskyldninger fra Liverpool-lejren.

– Når jeg tænker på situationer, jeg har været i, og jeg har været på hold, der ikke er så gode som dette, finder man en måde at vinde på. Vi slog Everton to gange med ti mand.

Annonce