Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher stikker til Solskjær: Du når aldrig disse tre managers

Af Jeppe Augustsen
22.10.2021 Kl. 10:47
Jamie Carragher er overbevist om, at Ole Gunnar Solskjær aldrig når det niveau, som Jürgen Klopp, Pep Guardiola og Thomas Tuchel har.

Jamie Carragher var forleden ude med riven mod Ole Gunnar Solskjær.

Efter nederlaget til Leicester kom han med sine begrundelser for, hvorfor Manchester United bør finde en anden manager

Nu er Jamie Carragher igen ude at stikke til nordmanden, hvor han i sin klumme på Daily Telegraph skriver, at Ole Gunnar Solskjær aldrig kommer i samme kategori som Jürgen Klopp, Pep Guardiola og Thomas Tuchel.

– Han har gjort et godt stykke arbejde i Manchester United. Det mener jeg ærligt. Han har måske gjort det bedre end forventningerne. Der har været underholdning, som der ikke var under Louis van Gaal eller Jose Mourinho, men han kommer aldrig til at nå på samme niveau som Klopp, Guardiola og Tuchel. Han bliver aldrig dem, skriver Jamie Carragher og tilføjer:

– Chelsea var ved samme udgangspunkt som Manchester United har været i de seneste to-tre år, men de hentede en manager ind, som hurtigt fik dem på samme niveau som Liverpool og Manchester City.

– Manchester United kan slå Liverpool, og tilskuerne på Old Trafford kan betyde meget, som de gjorde i kampen mod Atalanta, da de vendte 0-2 til 3-2, men det vil ikke ændre det store billede, lyder det fra Jamie Carragher.

Annonce