Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher opfordrer Liverpool-stjerne: Ring til Gerrard og få hjælp med din krise

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.01.2021 Kl. 13:30
Jamie Carragher mener, det er på tide, Trent Alexander-Arnold tager kontakt til Steven Gerrard for at få et godt råd eller to.

Liverpool er langt fra vanlig form lige nu, og Trent Alexander-Arnold er den af holdets profiler, som måske oplever det største formdyk til dato under Jürgen Klopp.

Derfor mener Jamie Carragher, det er på tide, at den 22-årige højreback tager kontakt til klubikonet Steven Gerrard. Det har allerede fungeret én gang.

– Vi glemmer nemt, at Alexander-Arnold endnu kun er 22 år gammel. Han kunne måske tage kontakt til Steven Gerrard over telefonen, skriver Carragher i sin kladde for The Telegraph.

– Jeg kan huske, hvordan Stevie guidede Alexander-Arnold gennem et formdyk, kort efter den unge spiller først var slået igennem for førsteholdet. Han blev guidet tilbage til sit bedste dengang, men formdyk sker.

Alexander-Arnold satte en ny negativ Premier League-rekord i torsdagens nederlag til Burnley, da han smed bolden væk hele 39 gange.

 

Annonce